Lær at netværke

Vil du lære at netværke og få mere ud af dit netværk? Uanset om du søger nye kunder, karrieremuligheder eller faglig sparring, kan stærke relationer gøre en afgørende forskel. Her får du indsigt i fordelene ved at netværke samt konkrete råd til at opbygge og vedligeholde et værdifuldt netværk.

Lær at netværke

Sådan får du mest muligt ud af dit netværk

At netværke er en værdifuld ressource i vores arbejdsliv. Vi ser igen og igen, hvordan jobs og forretningsmuligheder opstår gennem relationer længe før, de bliver et offentligt opslag. Derfor er det ikke kun relevant at netværke, hvis du ønsker at sælge dit produkt. Ønsker du at give dig selv flere muligheder eller at udvikle dig? Så er det også en vigtig kompetence at mestre.

Der er mange, der føler sig uvante i netværkssituationer. Og man kan hurtigt fristes til at konkludere, at netværk er for de ekstremt udadvendte. Der findes dog ikke kun én rigtig måde at netværke på. Nogle skaber relationer gennem energi og synlighed, mens andre gør det gennem nærvær, nysgerrighed og gode samtaler.

Hvordan du netværker, er ikke det vigtigste, men at du gør det på en måde, der føles naturlig for dig, og at du tænker på, hvordan du kan bidrage.

 

Derfor bør du netværke

Der er mange gode grunde til at netværke. Det er vigtigt fordi, et stærkt netværk er et essentielt værktøj i dit arbejdsliv.

Måske leder du efter nye kunder, overvejer et karriereskifte eller mangler sparring på en udfordring. Det er netop i tilfælde som disse, at dit netværk kan gøre en stor forskel. Relationer skaber nemlig adgang til erfaringer, anbefalinger og introduktioner, som ofte er langt mere værdifulde end traditionelle opslag og ansøgninger.

I en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik ser vi at 31% af nyansatte har fundet deres job gennem netværk. Et tal som stiger til hele 43%, hvis man kigger isoleret på den unge målgruppe fra 15-24 år.

Herudover har man i et studie publiceret via PubMed fulgt personer over flere år og konkluderet, at det at netværke ikke blot hænger sammen med karrieresucces her og nu. Personer, der aktivt opbygger og vedligeholder relationer, oplever i gennemsnit større lønudvikling gennem karrieren samt oplevelsen af succes og tilfredshed i arbejdslivet.

Når du arbejder aktivt med netværk, gør du dig synlig. Når mennesker kender dig og ved, hvad du står for, bliver det lettere for dem at tænke på dig, når nye muligheder opstår. Det handler ikke om at “sælge sig selv” hele tiden, men om at være tydelig omkring sine kompetencer og skabe tillid gennem relationer.

Som en ekstra fordel, kan det at blive bedre til at netværke være med til at udvikle dig personligt. Du bliver typisk bedre til at kommunikere, lytte og forstå andre mennesker, når du træner din evne til at netværke. Mange oplever, at deres selvtillid vokser, i takt med, at succesoplevelserne og relationerne skabes.

 

Hvilken type netværk har du brug for?

Der er stor forskel på netværk. Og heldigvis for det. Det giver dig mulighed for at finde det bedste netværk for dig afhængigt af dine mål, din branche og det sted i karrieren, du befinder dig.

Nogle netværk er bedst til faglig sparring og vidensdeling. Her er VL- og ERFA-grupper og populære, fordi de giver mulighed for fortrolige samtaler med mennesker, der sidder med lignende udfordringer. De består typisk af mindre netværksmøder, hvor nærvær og faglighed går hånd i hånd.

Andre netværk har større fokus på synlighed og forretning. Her møder du mennesker fra forskellige brancher og får mulighed for at skabe nye samarbejder og kunder. Det er sådan et netværk, vi har her hos Business Club Aarhus.

Der findes også uformelle netværk, som fx mødes omkring sportsklubber, underholdning og andre aktiviteter, hvor det er relationer, bygget på fælles interesser, der er omdrejningspunktet.

Det vigtigste er ikke at finde det perfekte netværk, men at finde et fællesskab, hvor du føler dig tryg, engageret og motiveret til at deltage aktivt.

Hos Business Club Aarhus handler det at netværke om mere end visitkort og hurtige handler. Vi er et erhvervsnetværk bygget på stærke relationer, faglighed og unik viden. Her møder du mennesker, du har lyst til at lære at kende og får relationer, der kan udvikle sig til både sparring, samarbejde og forretning.

Du kan se hvem, der er medlem af Business Club Aarhus lige her.

 

Hvilken netværker er du?

Der findes ikke én rigtig måde at netværke på. Vi har alle forskellige personligheder og tilgange til relationer, og det har stor betydning for, hvordan vi trives med at netværke. Overordnet kan man tale om to personlighedstyper: Den introverte og den ekstroverte netværker. Når du er bevidst om, hvilken type du overvejende er, bliver det lettere at forstå dine egne styrker, og hvad du med fordel kan arbejde mere med.

Den introverte netværker er ofte observerende, eftertænksom og god til at lytte. Introverte trives typisk bedst i mindre samtaler og dybere relationer frem for store forsamlinger og hurtig smalltalk. I kraft af deres evne til at lytte er de ofte gode til at skabe nærvær og tillid i dialogen.

Forberedelse kan være en god støtte for den introverte type. Det hjælper at tænke over, hvilke mål man har, hvem man gerne vil tale med, og hvilke spørgsmål man vil stille.

Den klassiske udfordring, som den introverte møder, er, at man nogle gange bliver overvældet af andre mennesker og derfor kan virker lidt mere tilbageholdende eller svær at læse, hvis man ikke får sat sig selv nok i spil.

Den ekstroverte netværker henter energi i mødet med andre mennesker, er initiativtager og god til at starte samtaler med nye mennesker. Her trives man typisk godt i større netværkssammenhænge og er dygtige til at skabe forbindelser mellem mennesker.
Udfordringen kan dog være, at man nogle gange kommer til at tale for meget frem for at lytte til andre, eller at man springer hurtigt videre, inden en dybere relation er skabt.

Der er hverken en rigtig eller forkert måde at netværke på. Det vigtigste er, at du tør være dig selv og bruge dine naturlige styrker bevidst. Stærke relationer bygger på tillid, og tillid opstår, når mennesker oplever dig som autentisk og nærværende. 


Du skal ikke være bange for at netværke

Du skal ikke være bange for at netværke

Mange mennesker føler sig usikre i netværkssituationer. Måske er man bange for at blive afvist, virke påtrængende eller ikke være interessant nok. Det er helt normalt.

Vores hjerne søger naturligt mod tryghed og vaner. Derfor kan det føles grænseoverskridende at starte samtaler med fremmede eller deltage i nye netværk. Men selvtilliden og evnen kommer gennem træning.

Hvis store konferencer virker uoverskuelige, så start småt. Tal med dine kolleger, deltag i mindre arrangementer eller skriv til en person på LinkedIn. At sige højt, at det er svært for dig, tager luften ud af ballonen, så det hele føles nemmere. De fleste kender den akavede følelse ved at træde ind i et rum uden at kende nogen i forvejen. Små sejre er gode skridt på vejen til at blive en dygtig netværker, og med tiden bliver det mere naturligt.


Gode råd, der virker til at blive bedre til at netværke

Med den rette tilgang og lidt forberedelse kan du nedbryde nogle af de mentale barrierer og give dig selv det bedste udgangspunkt for at skabe gode relationer.

Her får du 10 konkrete råd, der klæder dig godt på.

Før

  • Sæt et mål for, hvad du gerne vil have ud af arrangementet eller netværksmødet
  • Forbered et par åbne spørgsmål, som giver samtalen dybde.
  • Læs deltagerlisten og tænk over, hvem du gerne vil lære bedre at kende.
  • Forbered en kort fortælling om, hvad du arbejder med, og hvad du søger.

Under

  • Vær nærværende, lyt aktivt og stil opfølgende spørgsmål.
  • Fokusér på relationen frem for at sælge dig selv.
  • Vær ærlig omkring dine mål og interesser.
  • Kom gerne alene, da det gør det lettere at møde nye mennesker.

Efter

  • Følg op på de mennesker, du har mødt.
  • Plej relationen på LinkedIn. Connect med de mennesker, du taler med og start en dialog fremfor blot at kigge og klikke.


Det vigtigste råd: Vær generøs

De stærkeste netværk bygger på generøsitet. En dygtig netværker tænker mere på, hvordan man kan bidrage, frem for, hvad man får ud af det.

Når du hjælper andre med viden, sparring eller forbindelser, styrker du både relationerne og dit eget omdømme. De fleste mennesker husker gavmildhed og får lyst til at gengælde hjælpen senere.

Samtidig kræver gode netværk tålmodighed. De mest værdifulde relationer opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Networking er en langsigtet investering i mennesker.


Om Business Club Aarhus

Business Club Aarhus er mere end et erhvervsnetværk. Vi er en klub bygget på mere end 200 virksomheders faglighed, professionalisme og relationer.

Hos os får du events, du ikke vil gå glip af, og møder mennesker, du har lyst til at ses med. Vi skaber rammerne for langvarige relationer, værdifulde kontakter, udvikling og forretning.

Uanset om du ønsker nye relationer, faglig sparring eller forretningsmuligheder, er et stærkt netværk ofte det sted, hvor mulighederne begynder.

Og du er altid velkommen til at starte din netværksrejse hos os. Eller at komme forbi som gæst for at mærke, om Business Club Aarhus er et erhvervsnetværk for dig. 


Kovsted & Skovgård

Karen Kragesand Thomsen,

Partner

Karen Kragesand Thomsen

Mit udbytte af netværket er gode relationer og virkelig gode arrangementer. Der er altid noget, jeg kan tage med mig fra en aften med Business Club Aarhus; noget at tænke over, noget jeg kan bruge i min hverdag overfor kunder og kolleger.


1/4

Ofte stillede spørgsmål om at netværke

Er du nysgerrig på, hvordan du bliver bedre til at netværke, eller hvilket erhvervsnetværk der passer til dig? Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om at netværke, professionelle relationer og fordelene ved at være en del af et erhvervsnetværk.

Hvordan bliver man bedre til at netværke?

Du bliver bedre til at netværke ved at øve dig i at skabe kontakt, lytte til andre og følge op på de relationer, du møder. Start med at være nysgerrig på mennesker frem for at fokusere på, hvad du selv kan få ud af mødet. Forbered et par spørgsmål, vær tydelig om, hvad du arbejder med, og find små anledninger til at holde kontakten. Gode relationer opstår sjældent ved et enkelt møde, men udvikler sig over tid gennem tillid og gensidig interesse.

Hvad er fordelene ved at netværke?

Et professionelt netværk kan give dig adgang til ny viden, faglig sparring, anbefalinger og nye forretningsmuligheder. Det kan også gøre det lettere at finde nye samarbejdspartnere, opdage jobmuligheder og få perspektiver på udfordringer, du står med i dit arbejdsliv. Værdien afhænger blandt andet af, hvem du møder, hvordan du plejer relationerne, og hvor aktivt du bidrager til netværket.

Kan man netværke, hvis man er introvert?

Ja, du behøver ikke være udadvendt for at være god til at netværke. Evnen til at lytte, stille spørgsmål og skabe nærværende samtaler er mindst lige så værdifuld som evnen til at tage initiativ og tale med mange mennesker. Hvis store arrangementer føles overvældende, kan du begynde med mindre møder, forberede nogle spørgsmål og sætte dig et overskueligt mål for, hvem du gerne vil tale med. Det vigtigste er at finde en tilgang, der passer til dig.

Hvordan starter man en samtale til et netværksarrangement?

En god samtale behøver ikke begynde med en avanceret introduktion. Tag udgangspunkt i situationen, arrangementet eller den person, du står overfor. Du kan f.eks. spørge, hvad vedkommende arbejder med, hvad der optager dem fagligt lige nu, eller hvad de håber at få ud af arrangementet. Lyt til svaret, og stil opfølgende spørgsmål. Når interessen er oprigtig, bliver samtalen ofte mere naturlig, og du behøver ikke have en færdig salgstale klar.

Hvordan vælger man det rigtige erhvervsnetværk?

Det rigtige erhvervsnetværk afhænger af dine mål, din branche og den type relationer, du ønsker at opbygge. Overvej, om du først og fremmest søger faglig sparring, andre vinkler på dine udfordringer, fortrolige samtaler med ligesindede eller nye samarbejdspartnere. Se også på netværkets medlemmer, arrangementer og måde at mødes på. Et godt match er et netværk, hvor du både kan få noget ud af at deltage og selv bidrage med erfaringer, viden og perspektiver.

Hvad er forskellen på et erhvervsnetværk og en ERFA-gruppe?

En ERFA-gruppe samler typisk personer med beslægtede roller eller faglige udfordringer, som kan dele erfaringer og sparre med hinanden. Et erhvervsnetværk kan have et bredere sigte, hvor medlemmer fra forskellige brancher mødes for at udveksle viden, skabe relationer og undersøge muligheder for samarbejde og forretning. Der er dog overlap mellem de to former, og organiseringen varierer fra netværk til netværk. Derfor er det en god idé at undersøge, hvem der deltager, og hvad møderne konkret kan give dig.

Hvordan vedligeholder man sit professionelle netværk?

Et professionelt netværk vedligeholdes gennem løbende kontakt og små handlinger i hverdagen. Deltag jævnligt i dit erhvervsnetværks arrangementer, følg op efter et møde, del en relevant artikel, tilbyd din hjælp, eller tag kontakt, når du støder på noget, der kan interessere en person i dit netværk. Du behøver ikke tale med alle hele tiden. Det afgørende er, at kontakten ikke kun opstår, når du selv har brug for hjælp. Gentagne møder og gensidig interesse er med til at opbygge tillid over tid.

Hvad er Business Club Aarhus, og hvem kan få glæde af at være medlem?

Business Club Aarhus er et erhvervsnetværk for virksomheder og organisationer i Aarhus og Midtjylland. Her mødes ledere og beslutningstagere på tværs af brancher gennem arrangementer med fokus på faglighed, viden og relationer. Klubben er relevant for dig, der ønsker at udvide dit professionelle netværk, få nye perspektiver på din virksomhed eller rolle og skabe muligheder for sparring, samarbejde og forretning. Tjek klubbens medlemmer og kommende arrangementer for at få en bedre fornemmelse af, om klubben passer til dine interesser og behov.
Hvis du overvejer medlemskab, kan du læse mere om mulighederne for at blive medlem. Du er også velkommen til at kontakte os for at deltage som gæst, så du kan opleve klubben, inden du beslutter dig.

Klar til at blive en del af klubben?

Klar til at blive en del af klubben?

Læs mere omkring vores to typer medlemskab og tilmeld dig allerede i dag!